Hvidvin - Frankrig

Frankrig har historisk sat standarden for vindyrkning de sidste 2600 år, med fokus på kvalitet og egnstypicitet (Terroir).
Klimaet er velegnet til vindyrkning, meget varieret, og det giver druerne optimale betingelser for den korrekte modenhed.

En af hemmelighederne bag de store franske vine, er evnen til at systematisk finde de områder der egner sig bedst til vindyrkning. Franske hvidvine spænder meget bredt med alle vintyper og smagsvarianter. De kraftige og smørfede Chardonnay vine f.eks. Bourgogne, friske og sprøde vine fra Loire. Runde og bløde vine fra Alsace, tunge og komplekse vine fra Nordrhone osv.

Frankrig har en stor variation af hvidvinsdruer, de mest benyttede er Ugni Blanc, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling m.fl.
De franske vines stil og smag gør dem meget velegnede som ledsagere til mad. Til lettere fiske og skaldyrsretter kan man med fordel købe vine fra Loire og Gascogne. Til kraftigere retter kan man med fordel fylde kurven op med vine fra Bordeaux, Rhone og Bourgogne.
Til de krydrede asiatiske retter sværger mange til de bløde og sommetider halvsøde vine fra Alsace.


{{amount}}