Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Bordeaux

Bordeaux, i det sydvestlige Frankrig, er muligvis den mest berømte vinregion i verden. Den udgør et areal på 120.000 hektar og har en årlig produktion på ca. 850 mill. flasker. 

Klimaet her byder på forholdsvis varme somre, men regionens nærhed til havet, Garonne og Dordogne floderne, samt Girondeflodens udmunding, hjælper med til at moderere kli...

Bordeaux, i det sydvestlige Frankrig, er muligvis den mest berømte vinregion i verden. Den udgør et areal på 120.000 hektar og har en årlig produktion på ca. 850 mill. flasker. 

Klimaet her byder på forholdsvis varme somre, men regionens nærhed til havet, Garonne og Dordogne floderne, samt Girondeflodens udmunding, hjælper med til at moderere klimatiske ekstremer, og de vidtstrakte fyrreskove mod syd beskytter mod stærke, salte vinde fra Atlanterhavet.


Merlot og Cabernet Sauvignon er de dominerende druer i Bordeaux, men Cabernet Franc, Petit Verdot, Malbec og Carmenere anvendes også.

Som hovedregel er vinene på højre bred af Girondefloden, f.eks. i områderne Pomerol, Fronsac, St. Emilion, primært baseret på Merlotdruen, ofte i blanding med Cabernet Sauvignon eller Cabernet Franc m.fl., mens vinene på venstre bred, f.eks. i Medoc og Haut-Medoc, har Cabernet Sauvignon som hoveddruen, typisk i kombination med Merlot.

Vinene er ofte præget af solbær, grøn peberfrugt, mynte, mørke kirsebær, blomme og eg fra fadlagringen. Står der røde bøffer på menuen, så er Bordeaux sagen. Har vinen fået lidt alder vil kalvekød også være godt. Rød Bordeaux kan typisk lagre i årevis.

Mere

Bordeaux  Der er 27 varer

Underkategorier

  • Canon-Fronsac

    Canon-Fronsac er en appellation i et lille område i den østlige del af Bordeaux vinregionen, og den indgår i den bredere Fronsac appellation. Ligesom Saint-Émilion, nogle få km mod øst, har Canon-Fronsac et malerisk, blidt kuperet landskab, der består af skov, agerjord og vinmarker. Det er også rigt på historie, idet området i hundreder af år var meget begunstiget af den franske adel.

    Canon-Fronsacs vine har længe rangeret blandt Bordeauxs mest respekterede. Som det er standard for rød Bordeaux er de lavet af druer fra Merlot, Cabernet Franc og Malbec. Cabernet Sauvignon kan også indgå i blandinger, men den er mindre anvendt, eftersom den ikke modner så godt i Canon-Fronsacs lidt køligere jord.

    De bedste vine produceres på de er lidt højere beliggende sand og kalkstensholdige marker i appellationens nordlige ende, væk fra de alluviale aflejringer nær Dordognefloden. 

    Den anden halvdel af det 20. århundrede var en tid præget af kvalitetsfremgang for vinene fra både Fronsac og Canon-Fronsac, og de begyndte at tiltrække sig opmærksomhed udenfor Europa. Ny teknologi og ændringer i etablerede vinfremstillingfilosofier har ført til fortsat fremgang, og appellationerne kan nu tilbyde overkommelige alternativer til de noget dyrere vine i Medoc, Pomerol og St. Emilion.

  • Fronsac

    Fronsac ligger i den østlige del af Bordeaux vinregionen, på den nordlige, (højre) bred af Dordogne-floden, nær byen Libourne, og har et dyrket areal på ca. 1200 hektar.

    I Fronsac består jordbunden mest af sandsten og kalksten og i mindre grad af ler, og de bedste marker befinder sig i nogen afstand fra floden,  på lidt højere beliggende jorder.

    Merlot er den dominerende drue i Fronsac, nogle gange den eneste, men er ellers jævnligt parret med Cabernet Franc. Cabernet Sauvignon kan også indgå, men det er knapt så almindeligt, idet den ikke modner så godt i appellationens lidt køligere jord.

    Vinene lager ofte på barrique i kortere eller længere tid, typisk mellem 6 og 18 måneder, og en holdbarhed på 10 år er ikke ualmindeligt. Mange betragter Fronsac som et lidt mere prismæssigt overkommeligt alternativ til Pomerol og St. Emilion.

  • Graves / Pessac Leognan

    Graves ligger på Garonne flodens venstre bred. Området dækker ca. 7.400 hektar hvoraf ca. 75% er rødvin.
    En typisk rød Graves er baseret på de klassiske Bordeaux sorter Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Malbec og Petit Verdot. Disse bruges i forskellige kombinationer, men oftest er blandingen domineret af Cabernet Sauvignon og Merlot .

    De to områder, Pessac og Leognan, udskilt fra Graves, fik egen appellation i 1987. De er placeret i den nordlige ende af distriktet, og er hjemsted for mange af de de fineste tørre rødvine. Siden underregion blev delt, har den sydlige ende af Graves fokuseret på rigere, frugtdrevne rødvine, i modsætning til den mere elegante, lidt fastere stilart traditionelt forbundet med området.


    Graves betragtes som fødestedet for Bordeauxs røde kvalitetsvine. De veldrænet lysreflekterende jorde her er ideelle til vindyrkning, hvilket gør at Graves terroir er blandt de fineste Bordeaux har at tilbyde til dyrkning af Cabernet Sauvignon, som har det særligt godt, i den veldrænede grus og sandholdige jord.
    Vinene lagrer normalt på fad i kortere eller længere tid, ofte fra 6 til 24 mdr, i visse tilfælde endnu længere og de kan være meget langlivede - 20- 25 år eller mere er ikke unormalt.

  • Listrac-Medoc

    Listrac-Medoc er en appellation for rødvin i Haut-Medoc distriktet i Bordeaux. I modsætning til Margaux eller Pauillac, er det beliggende i et område med kalksten og lerjord, snarere end grus og ler, og er lidt længere fra den temperatur-modererende påvirkning af Gironde-flodmundingen.

    Vine mærket AOC Listrac-Medoc er lavet hovedsageligt fra Cabernet Sauvignon, men kan også fremstilles af Cabernet Franc, Merlot, Carmenere, Petit Verdot og Malbec. Appellationens love fastsætter, at vinmarkerne skal plantes til med en tæthed af 6500 til 10.000 planter pr. hektar.

  • Margaux

    Margaux er en vigtig appellation i Haut-Medoc, på Girondes venstre bred, og udgør 1.300 ha 
    Margaux appellation er geografisk set den største i Medoc. Den dækker kommunerne Margaux, Cantenac, Soussans, Arsac og Labarde. 

    Margaux er berømt for at producere godt afrunde, parfumerede vine, hovedsageligt på Cabernet-Sauvignon.
    I Margaux har jordbunden et højt indhold af grus. Vinene vokser godt i den løse, veldrænende og næringsfattige jord. Når vinstokkene skal gå dybt for at finde vand og næring gør det dem fysisk stærkere. Det giver dem også mulighed for at afspejle de særlige kendetegn ved den dybere jord, dens særlige terroir.


    De anvendte druetyper her er Cabernet-Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Carmenere, Petit Verdot og Malbec. Vinene fadlgres i helt op til 24 mdr. eller længere, og de kan i mange tilfælde holde i 20-25 år eller mere.

  • Medoc/ Haut Medoc

    Medoc området befinder sig på Girondeflodens venstre bred, og er hjemsted for 4.900 hektar vinmarker, kilet ind mellem Atlanterhavskysten og den brede Gironde-flodmunding. Med sin grusede, veldrænede og lysreflekterende jord, samt beskyttelse mod hårde, salte vinde fra Atlanterhavet i form af  fyrretræer, er grundlaget for et velegnet område til vindyrkning lagt. 

    Vinområdet er delt i to underområder - Medoc og Haut-Medoc, hvor sidstnævnte udgør to tredjedele af Medoc-halvøen.
     Haut-Medoc er hjemsted for de "berømte fire" Bordeaux appellationer Margaux, Pauillac, Saint-Estephe og Saint-Julien, samt de knap så berømte Listrac og Moulis. De tegner sig for hovedparten af de producerede vine her. Resten er produceret under den mere generelle Haut-Medoc titel.

    De primære druer er Cabernet-Sauvignon og Cabernet Franc, men Merlot og i nogen grad Petit Verdot indgår i blandinger. Vinene lagrer på egefade, heraf ofte en del af høsten på ny eg, i normalt mellem 6 og 24 mdr. De bedste har et stort gemmepotentiale.

  • Moulis

    Moulis-en-Medoc er en lille landsby i Haut-Medoc distriktet i Bordeaux, på Girondeflodens venstre bred. Her laves rødvin på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Carmenere, Petit Verdot og Malbec, i et område på 633 hektar.

    For at kvalificere sig til Moulis AOC skal druerne være dyrket i kommunerne Arcins, Avensan, Castelnau, Cussac, Lamarque eller Listrac.

    Jordbunden omkring Moulis består i knap så høj grad af grus som i Margaux eller Graves, men den mængde der er, iblandet ler og kalksten, gør det muligt at lave vine af høj kvalitet. Cabernet Sauvignon passer særlig godt til den veldrænede jordbund, og især vinene omkring landsbyen Poujeaux er velrenommerede.

    Vinene lagrer normalt mellem 6 og 18 måneder på fad. En del af druerne, typisk mellem 20 og 40%, kommer på nye egefade.

  • Pauillac

    Pauillac ligger mellem Saint-Estephe og Saint-Julien på Medoc halvøen, der befinder sig på Girondeflodens venstre bred, og har et dyrket areal på ca. 1200 hektar. 

    Pauillac er hjemsted for nogle af verdens mest berømte og dyre vine, som f.eks.Château Latour, Château Lafite Rothschild og Château Mouton Rothschild. Landsbyen har sin egen appellation, hovedsageligt på Cabernet Sauvignon - en druesort som er velegnet til de veldrænede jorde omkring Pauillac .

    Appellationens love for Pauillac angiver, at al jord inden for Pauillacs kommunegrænser kvalificerer til betegnelsen, med mindre den er meget sandet eller uigennemtrængelige. Visse parceller i nabokommunen Saint-Julien og Saint-Estephe må også kalde sig Pauillac, ligeså gør en håndfuld i Cissac og Saint-Saveur. Foruden Cabernet Sauvignon, der er dominerende druesort i Pauillac, dyrkes Cabernet Franc, Merlot , Carmenere, Petit Verdot og Malbec, der alle kan indgå i blandinger men med forskellig vægt.

    Vinene lagrer på barrique, i mange tilfælde mellem 12 og 24 mdr. En del af høsten kommer normalt på nye fade, men de største vine ser op til 100% ny eg.

  • Pomerol / Lalande de...

    Pomerol er beliggende i den østlige del af regionen Bordeaux, i nærheden af ​​Saint -Émilion, på  Dordogneflodens højre bred og har ca. 800 hektar beplantet med vinstokke.

    Den sydlige og vestlige del af appellationen har sandet jord i forhold til de lidt tungere jord i øst, som omfatter en vis andel af ler. Det er i denne østlige del, på det marginalt højere land hvor Pomerol møder Saint-Émilion, at de bedste vine produceres. Tre af de mest velanskrevne Pomerol producenter, Chateaux Petrus, Lafleur og Le Pin er placeret her.

    Merlot er den dominerende drue i Pomerol og spiller en stor rolle i at gøre vinene rige, glatte og imødekommende i en tidlig alder. Cabernet Franc er også ofte til stede og  tilføjer struktur og et element af krydderi. Denne type vin er populær på det internationale marked og Pomerols vine er meget efterspurgte - også fordi de lagrer relativt godt.

    Som overalt i Bordeaux lagrer vinene på barrique, ofte i 12-24 måneder, med en del af høsten på nye egefade. Vine som f.eks. Petrus får 100% ny eg.

  • Saint-Émilion

    Saint-Émilion vinområdet ligger omkring byen af samme navn, på Dordogneflodens højre bred, og dækker et område på ca. 5500 hektar.

    De primært anvendte druer er Merlot og Cabernet Franc. At det forholder sig sådan er ikke så meget et spørgsmål om smag, men om Saint-Émilions ​​terroir. Jorden består primært af ler og kridt og er generelt relativ kølig, hvilket kan gøre det svært for Cabernet-Sauvignon at blive helt moden.

    Andre traditionelle Bordeaux sorter som Carmenere, Petit Verdot og Malbec er tilladte, men bruges sjældent i noget væsentligt omfang. Merlot er ret blød i sit udtryk, så Saint-Émilionvine er almindeligvis tilgængelige lidt tidligere end de ofte mere tanniske Medocvine.

    Saint-Émilion har fire " satellitter." Lussac-Saint- Émilion, Saint-Georges-Saint- Émilion, Puisseguin-Saint- Émilion og Montagne-Saint-Émilion. Disse dækker særskilte, lidt mindre områder umiddelbart nord -øst for Saint-Émilion, og har hver sin egen uafhængige appellation. Som andre steder i Bordeaux lagrer vinen på barrique, normalt mellem 6 og 18 måneder, ofte på en kombination af nye og brugte fade.

  • Saint-Émilion Grand Cru

    Saint-Émilion Grand Cru er produceret under lidt strammere produktionsvilkår end almindelige St. Emilion vine. Som med andre Grand Cru appellationer er intentionen bag disse mere krævende vilkår at forbedre kvaliteten, samt for at skelne områdets fineste vine fra de mere dagligdags.
    Der er nogle vigtige forskelle på produktionskravene for Saint-Émilion vine og de der gælder for Saint-Émilion Grand Cru. Udbyttet pr. hektar skal reduceres med ca. 15% for Grand Cru, og vinen skal opbevares i 14 mdr. hos producenten før den må frigives til salg.

    Saint-Émilion vinområdet ligger omkring byen af samme navn, på Dordogneflodens højre bred, og dækker et område på ca. 5500 hektar. 
    De primært anvendte druer er Merlot og Cabernet Franc. At det forholder sig sådan er ikke så meget et spørgsmål om smag, men om Saint-Émilions ​​terroir. Jorden består primært af ler og kridt og er generelt relativ kølig, hvilket kan gøre det svært for Cabernet-Sauvignon at blive helt moden. 

    Andre traditionelle Bordeaux sorter som Carmenere, Petit Verdot og Malbec er tilladte, men bruges sjældent i noget væsentligt omfang. Merlot er ret blød i sit udtryk, så Saint-Émilionvine er almindeligvis tilgængelige lidt tidligere end de ofte mere tanniske Medocvine.

    Saint-Émilion Grand Cru er produceret under lidt strammere produktionsvilkår end almindelige St. Emilion vine. Som med andre Grand Cru appellationer er intentionen bag disse mere krævende vilkår at forbedre kvaliteten, samt for at skelne områdets fineste vine fra de mere dagligdags.

    Som andre steder i Bordeaux lagrer vinen på barrique, normalt mellem 6 og 18 måneder, ofte på en kombination af nye og brugte fade.

  • Saint-Émilion Grand...

    Der har været vinmarker omkring Saint-Émilion siden romertiden, og i dag er Saint-Emilion appellationen er en af ​​de mest berømte i Bordeaux-regionen. 
    Saint-Émilion står bag nogle af de mest prestigefyldte, langlivede og dyre vine i verden; Chateaux Cheval Blanc, Ausone, Angelus, Figeac og Pavie.

    Det skal bemærkes, at Grand Cru Classé, hvoraf der er 85, markerer et vigtigt skridt op i kvalitet fra standard Saint-Émilion Grand Cru vine, hvoraf der er mange hundrede.

    Saint-Émilion Grand Cru Classé er produceret under strammere produktionsvilkår end almindelige St. Emilion vine, f.eks. skal udbyttet være lavere og vinen lagre i mindst 14 måneder inden frigivelse. Som med andre Grand Cru appellationer er intentionen bag disse mere krævende vilkår at forbedre kvaliteten, samt for at skelne områdets fineste vine fra de mere dagligdags.

    Saint-Émilion vinområdet ligger omkring byen af samme navn, på Dordogneflodens højre bred, og dækker et område på ca. 5500 hektar. 
    De primært anvendte druer er Merlot og Cabernet Franc. At det forholder sig sådan er ikke så meget et spørgsmål om smag, men om Saint-Émilions ​​terroir. Jorden består primært af ler og kridt og er generelt relativ kølig, hvilket kan gøre det svært for Cabernet-Sauvignon at blive helt moden. 

    Andre traditionelle Bordeaux sorter som Carmenere, Petit Verdot og Malbec er tilladte, men bruges sjældent i noget væsentligt omfang. Merlot er ret blød i sit udtryk, så Saint-Émilionvine er almindeligvis tilgængelige lidt tidligere end de ofte mere tanniske Medocvine.

    Grand Cru Classé lagrer som anden Bordeaux vine på barrique i op til 18 mdr. måneder, de største vine får 100% ny eg og kan i nogle årgange holde i op til 50 år.

  • Saint-Estephe

    Saint-Estephe er beliggende i den nordlige ende af Haut-Medoc. I modsætning til andre steder i Medoc er der ikke så meget grus i jorden her, men i stedet en del tung ler, som holder på fugtigheden. Det forhold at vandet tilbageholdes i jorden kan være praktisk i somre med tørke.

    Vinene fra Saint-Estephe er farvestrålende og dybt aromatiseret, og er kendt for at kunne lagre i årevis. Det meste af vinen er klassificeret som Cru Bourgeois, men er det der også vine med finere stamtavler, som f.eks. 2. Cru Chateau Cos d'Estournel og Chateau Montrose, 3. Cru Chateau Calon-Segur, 4. Cru Chateau Lafon-Rochet og 5. Cru Chateau Cos Labory.

    Vinene lagrer typisk fra 12-18 mdr. på fad, almindeligvis på en kombination af nye og brugte fade. For de største vines vedkommende er det ikke unormalt med op til 80% af høsten på ny eg.

  • Saint-Julien

    Saint-Julien, som fik egen appellation i 1936, er en lille men vigtig appellation i Haut-Medoc distriktet i Bordeaux i. Dens omdømme er baseret på dens status som pålidelig leverandør af elegante, lagringsegnede vine.

    Klemt inde mellem de mere berømte appellationer i Pauillac og Margaux er Saint-Julien sommetider noget uretfærdigt overset, fordi den ikke har et 1. Grand Cru Classé slot. Pauillac har tre og Margaux har et. 
    Til gengæld har Saint-Julien ikke mindre end 11 slotte klassificeret som Grand Cru, som tilsammen står for tre fjerdedele af appellationens produktion. Fem af disse er 2. cru’er Chateaux Leoville Las Cases, Leoville Poyferre, Leoville Barton, Gruaud-Larose og Ducru-Beaucaillou. 

    Saint-Juliens vine skal være fremstillet af druetyperne Cabernet-Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Carmenere, Petit Verdot og Malbec, og de skal være dyrket i kommunen Saint-Julien Beychevelle, eller meget specifikke dele af kommunerne Cussac og Saint-Laurent. Som et kurisom kan det nævnes, at de nordligst beliggende vinmarker i Saint-Julien ligger direkte op til 1. Cru Classé slottet Chateau Latours marker i Pauillac, men Saint Juliens vine er forskellige i både status og stil.

pr. side
Viser 1 - 12 af 27
Viser 1 - 12 af 27