Katalog

Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Rødvin  Der er 153 varer

Underkategorier

  • Australien

    Australien er som vinland er et ret nyt fænomen, de første tilplantninger kan spores tilbage til 1791. Men det er først i 1950erne australsk vin opnår den kvalitet og stil som man kender idag.

    Australien har intet mindre en 65 vinområder, med majoriten i staten New South Wales, hvor næsten alle de kendte områder er beliggende. Der laves også vin staterne Westerne Australia, Queensland og South Australia. Det varme og konstante tempererede klima gør at det er svært at opdrive en tyndbenet og arrig vin. Vinene har ofte tendens til det modsatte, Fylde, alkohol og ovemodenhed. 

    Der dyrkes en bred vifte af druer i Australien: Syrah er den mest dyrkede røde drue, men også Cabernet Sauvignon, Merlot, 
    Pinot Noir, Mouvedre og Grenache er godt repræsenteret, desuden dyrkes i mindre grad Nebbiolo og Tempranillo. Så der er grundlag for stor variationsgrad i vinene udtryk, dog vil de fleste eurofile påstå at vinene er ret ens. Nogle områder er mere spetakulere end andre og skiller sig ud med at have en speciel stil, druetyper eller klima.

    De fleste australske rødvine er velegnede ledsagere til store grillede bøffer, (Australien er verdens største eksportører af oksekød), der har været en tur på grillen.

  • Bulgarien

    Bulgarien har en lang historie med vinavl, og nationen er nu hjemsted for en voksende række lovende vinpionerer. Efter at have produceret ligegyldig rødvin til Kreml under den kolde krig er Bulgarien gradvist ved at finde sin identitet som en moderne vinproducerende nation, med nye terroirs, druesorter og stilarter.

    Landet kan groft opdeles i 5 vinregioner, hvor Donausletten og Sortehavsregionen er grundpillen i bulgarske vinavl, men Thrakien, Rosedalen og Strumadalen producerer også en betragtelig mængde vin hvert år. Det eneste område, der ikke er tilplantet med vin i noget væsentligt omfang, er omkring hovedstaden Sofia i vest.

    Bulgarske vine kan have mangfoldige udtryk, og mens de første vine efter Den Kolde Krig var meget rustikke, så er det i dag ikke usædvanligt, at kvalitetsorienterede producenter laver både elegante og subtile vine.

    Edoardo MIROGLIO Wine Cellar blev etableret i 2002 i regionen Elenovo - ca 15 km syd-øst for byen Nova Zagora.
    Vindyrkning har været en tradition i denne region i mange århundreder. 
    Mange antikke forfattere har rost thrakiske vin, og opskriften er blevet overleveret fra far til søn i generationer.
    For otte år siden kom Edoardo MIROGLIO til Bulgarien. Han havde det ambitiøse mål at blive en af ​​de største udenlandske investorer her.

  • Chile

    Chile er et af Sydamerikas vigtigste vinproducerende lande, og man har dyrket vin, siden de første europæiske bosættere ankom i midten af det 16. århundrede.

    Til trods for at Chile er kun 160 km bredt, men 4300 km langt, så forekommer de største klimavariationer i vindyrkningsområderne faktisk fra øst til vest, snarere end fra nord til syd. Stillehavet bringer kølende briser til kystnære vinmarker, mens bjergkæder gør Chiles Central Valley forholdsvis varm og tør. Langs den østlige kant af landet, ved foden af Andesbjergene og den rigelige mængde smeltevand fra de mange floder, findes yderligere variation i terroirs. 

    Den chilenske vindyrkningsindustri er ofte forbundet med prisvenlige vine, men der laves også rødvin i verdensklasse til høje priser. Traditionelt har man anvendt Bordeaux sorterne Cabernet Sauvignon og Merlot, men Pinot Noir fra de køligere dele af Chile er begyndt at gøre et indtryk, og Chilensk vindyrkning er også blevet synonymt med druen Carmenere, som engang var almindeligt udbredt i Bordeaux.

  • Frankrig

    Frankrig har historisk sat standarden for vindyrkning de sidste 2600 år, med fokus på kvalitet og egnstypicitet (Terroir).
    Klimaet er velegnet til vindyrkning, meget varieret, og det giver druerne optimale betingelser for den korrekte modenhed.

    En af hemmelighederne bag de store franske vine, er evnen til at systematisk finde de områder der egner sig bedst til vindyrkning. Franske rødvine spænder meget bredt med alle vintyper og smagsvarianter. De kraftige fra Rhone og Lanquedoc-Roussilion, de rustikke fra Cahors og Madiran, de forfinede fra Bourgogne og Beaujolais og de elegante Bordeaux vine.

    Frankrig har en stor variation af røde druer, de mest dyrkede er Merlot, Grenache, Syrah, Carignan, Cabernet Sauvignon, Pinot Noir etc.

    De franske vines stil og smag gør dem meget velegnede som ledsagere til mad. Til hvidt kød kan man med fordel købe Bourgogne eller Beaujolais. Til de kraftigere lamme- og oksekødretter kan med fordel fylde kurven op med vine fra Bordeaux, Rhone, Lanquedoc, Provence og Roussillon.

  • Italien

    Italien er den største spiller på den danske vinscene med næsten 20% markedsandel. Det kan skyldes, at italiensk vin muligvis kan tilbyde det mest varierede sortiment blandt verdens vinproducerende lande. Fra meget tørre Barolo vine, sødmefyldte Amarone fra Veneto, til nærmest oversøiske frugtbomber i syd.


    Det italienske klima er meget velegnet til vindyrkning. I nord har man fastlandsklima og fra midt til syd er klimaet subtropisk, derfor kan man producere alt fra elegante vine i nord til fyldige solmodne frugtbomber i syd. 

    Italien er lidt af et paradoks som vinland, i mange år har man satset både på kvalitets- og konsumvin, dette er dog ved at vende og der kommer stadig flere docg, som er med til at sikre oprindelses garanti og kvalitet. Paradokset ses mange steder i det italienske landskab, hvor vinstokke er plantet side om side med oliven og andre afgrøder. Kun i Piemonte og Toscana har man satset benhårdt på kvalitet, disse vinområder er også med i verdens absolutte top.

    Italien har et kæmpe udbud af forskellige druer: 2000, men kun ca. de 400-500 benyttes. De mest kendte rødvinsdruer er Sangiovese, Nebbiolo, Corvina, Nero D'Avola m.fl. Der benyttes også en del franske druetyper.

    De italienske vines stil og smag gør dem meget velegnede som ledsagere til mad. Hvis man spiser klassisk italiensk mad er det oplagt at servere italienske vin og skal man generalisere, gør som italienerne selv gør.

     

  • Rumænien

    Rumænien befinder sig på en korsvej mellem Centraleuropa og Sydøsteuropa, og landet har en fortid som romersk provins. Vindyrkning fandt imidlertid sted længe før landet blev en del af det romerske imperium, idet der er arkæologiske beviser for, at man har dyrket vin næsten uafbrudt i op mod 6000 år.

    Rumænien har hovedsagelig kontinentalklima grundet sin placering mellem de store landmasser mod nordvest og nordøst. Det giver varme, tørre somre og kolde, hårde vintre, med regelmæssige snefald. I de kystnære områder ud mod Sortehavet er klimaet dog en smule mildere om vinteren og knap så varmt i sommerperioden. 

    Cabernet Sauvignon og Merlot er plantet i stort antal og tegner sig alene for mere end 20.000 ha. Andre typer som finder anvendelse er b.la. Pinot Noir og Blaufränkisch.

    Nye vinlove og produktionsstandarder har været i kraft i mere end et årti, og man har grundlæggende tre kvalitetskategorier; Vin de Masa (vdm) Vin cu indicaţie Geografica (IGP) og Denumire de Origine Controlata (DOC).

  • Spanien

    Spansk rødvin har en lang tradition, idet man der har lavet vin i mere end 3000 år. De klimatiske forhold er meget varierede, men alle Spaniens regioner har vinproduktion.

    Spansk rødvin spænder meget bredt, med mange forskellige typer og smagsvarianter. De fyldige, ofte sødmefulde vine fra Jumilla og Almansa, de kraftige fra Toro, elegante eller frugtrige fra Rioja og intense fra Ribera del Duero. Foruden egne druer som f.eks. Tempranillo, Monastrell, Tintorera og Garnacha m.fl., anvender man i dag også internationale druer.

    Står menuen på f.eks. udskæringer eller simreretter af lam, kalve eller svinekød, gerne med krydderurter og hvidløg, er der gode bud i Rioja.
    Til det saftige røde kød kunne det være Toro, Ribera og Sardon del Duero, og til kød fra grillen er Jumilla og Almansa en mulighed.

  • Sydafrika

    Sydafrika er et af de mest fremtrædende vinproducerende lande på den sydlige halvkugle, og beskrives ofte som en " bro" mellem den gamle og nye verden. De fleste af vinene er lavet ved hjælp moderne teknikker, men har ofte et stilistisk fællesskab med "Old-world" vine. De fleste af Sydafrikas vinproducerende regioner har middelhavsklima, væsentligt påvirket af mødet mellem Atlanterhavet og Det Indiske Ocean.

    Landets signaturdrue er Pinotage, en krydsning af Pinot Noir og Cinsault, men Syrah, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Merlot er også udbredte sorter, sidstnævnte ofte i klassisk Bordeaux blanding.

    Vinene kan have en aroma af mørke frugter, kirsebær, solbær og blomme, med lakrids og krydderi. Smagen kan være med boysenbær, tobak, mokka og søde krydderier.
    En del af vinene lagres på franske egefade ( 228 liters barrique) i op til 18 måneder, og de bedste vine står godt til f.eks. fuglevildt, råvildt, lam og oksekød.

  • USA

    Der laves vin i næsten alle USA's stater, men hele 95 procent af produktionen kommer fra Californien, Washington State, Oregon og New York. Amerikanernes egen drue Zinfandel, er udbredt, men ellers anvendes især druer af fransk og italiensk oprindelse, f.eks. Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Syrah, Sangiovese m.fl.

    Amerikansk vin har, som det er tilfældet så mange steder i den nye verden, været præget af en stil hvor frugten var i højsædet. I dag er billedet mere nuanceret, idet et stadigt stigende antal producenter har som mål at lave vin med tydeligt terroirpræg.

    I dag byder USA på en bredt sammensat portefølje af rødvin. I f.eks. Californien findes vine til det røde oksekød, de mere sødmefulde af dem er gode til grillbøffen, og fra Oregon og Washington State laves ret elegante vine, der egner sig til retter med f.eks. kalve eller svinekød.

pr. side
Viser 1 - 12 af 153
Viser 1 - 12 af 153