Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Rhône

Rhône-dalen er en vigtig vinproducerende region i den sydøstlige del af Frankrig. Den følger nord - syd løbet af Rhône-floden i næsten 240 km fra Lyon til dens udmunding i Middelhavet.

Længden af dalen betyder, at Rhone vine er et produkt af en lang række forskellige jordtyper og klimatiske forhold, hvilket b.la. giver sig udtryk i en skelnen mel...

Rhône-dalen er en vigtig vinproducerende region i den sydøstlige del af Frankrig. Den følger nord - syd løbet af Rhône-floden i næsten 240 km fra Lyon til dens udmunding i Middelhavet.

Længden af dalen betyder, at Rhone vine er et produkt af en lang række forskellige jordtyper og klimatiske forhold, hvilket b.la. giver sig udtryk i en skelnen mellem en nordlig og en sydlig del, hvor sidstnævnte i øvrigt er langt den største. Denne opdeling afspejles i geografien, klimaet og ikke mindst i vinstilen, der er meget forskellig i det nordlige og sydlige Rhône. 
 

Mod nord laves saftige og mørke vine, næsten udelukkende på Syrah, der ofte har noter af mørke krydderier og navnlig peber. De sydlige vine er lavet på adskillige druesorter, hvor Grenache, Mouvedre og Syrah spiller den primære rolle. 

De sydlige vine er langt mere krydrede og har ofte en sødlig undertone, modsat dem fra nord, som er væsentlig tørrere.
 Vinene fra det sydlige Rhône er kraftige all-round vine, der passer godt til de danske smagsløg, både når det gælder grill i haven og juleaftens and og flæskesteg. De nordlige Rhônevine har ofte en animalsk tone, som generelt står godt til dyrekød, lam og oksekød.

Mere

Rhône  Der er 13 varer

Underkategorier

  • Cairanne

    Cairanne er en appellation i den sydlige halvdel af Rhône-dalen i Frankrig. Vinene var tidligere klassificeret som "Côtes du Rhône Villages Cairanne”, men efter at appelationen i en længere periode konsekvent frembragte vine af høj kvalitet, blev den ophøjet til cru status i 2015. 

    Cairanne ligger øst for Orange, kun en kort afstand fra bredden af Rhone-floden og har Middelhavsklima med varme, tørre somre, som giver fremragende muligheder for at høste fuldmodne druer. Det er primært sorterne Grenache, Syrah og Mourvedre, der anvendes til at producere de fleste af de lokale røde vine. Især Mourvedre og Grenache kræver et varmt, tørt klima for at modnes helt, hvorimod Syrah har det bedst på de køligst beliggende marker.

    Jordbunden i Cairanne består overvejende af kalksten og alluviale aflejringer, sidstnævnte grundet tilstedeværelsen af flere floder og vandløb, samt og rød, jernholdig jord på en undergrund af sandsten.
    De fleste vinmarker er beliggende i mellem 100 og 400 meters højde, og det samlede dyrkede areal udgør ca. 1000 ha, med en samlet produktion i omegnen af 30.000 hl. Vinene skal, for at kunne bære betegnelsen Cairanne, indeholde mindst 50% Grenache og Mourvedre samt mindst 20% Syrah. Desuden skal vinene indehold 12,5% alkohol eller mere, og udbyttet må ikke overstige 35hl pr. ha

  • Chateaneauf du Pape

    Châteauneuf-du-Pape er en historisk by tæt på byen Avignon i Frankrigs sydlige Rhône-dal. Vinene er hovedsageligt lavet på den klassiske sydlige Rhône trio af Grenache, Syrah og Mourvedre. Faktisk må der anvendes 18 druesorter til Chateauneuf vine, men i praksis udgør de nævnte tre langt størstedelen af appellationens rødvine.

    Jordbunden i Châteauneuf-du-Pape er præget af småsten og sand – en meget fremherskende jordtype i den sydlige halvdel af Rhône-dalen, og klimaet her er meget tørt. 

    Grenache anvendes i så godt som alle røde Châteauneuf'er til en vis grad, og mange er fremstillet udelukkende på denne sort. To andre vigtige druer er Syrah og Mourvedre. Andre røde sorter er Counoise, Cinsaut, Muscardin, Vaccarese, Picpoul Noir og Terret Noir. Châteauneuf-du-Pape vinene er som hovedregel kraftfulde, fyldige og krydrede .

    Navnet Châteauneuf-du-Pape betyder "Pavens nye borg" og henviser til det faktum, at det nærliggende Avignon blev valgt som nyt hjem til pavestolen ( Clement d. 5), i det tidlige 14. århundrede.

  • Cornas

    Cornas er en landsby i den nordlige Rhônedal med en tilhørende, ret lille appellation på ca.110ha med vin, beliggende på den vestlige side af Rhônefloden.

    De bedste vinområder i Cornas ligger vest og især nordvest for landsbyen, hvor skråningerne er beskyttet mod de kolde nordenvinde, der bevæger sig ned gennem dalen. De fleste vinmarker ligger på disse skråninger og har ofte granit i undergrunden. Denne granit er en værdifuld del af terroiren, idet den holder godt på varmen, er veldrænet, og tvinger vinstokkene til at danne dybe, stærke rodsystemer. 

    Rød Cornas laves udelukkende på Syrah. De er som hovedregel fyldige, kraftige, intense, koncentrerede og mørke, med peber, brombær og ristede noter. Vinene har et stort lagringspotentiale.

  • Costières de Nîmes

    Appellationen AOC Costieres de Nimes blev oprettet i 1989 og er den sydligst beliggende Rhône appellation. Her har man dyrket vin i op mod 2500 år.

    Costieres de Nimes har specialiseret sig i rige, frugtagtige røde og rosé vine, i området omkring Rhône-deltaet, mellem byerne Nimes og Arles.

    Landskabet mellem Nimes og Middelhavet er relativt fladt og lavtliggende. Som et resultat heraf har Costieres de Nimes vinmarker ikke så varieret et terroir som andre Rhone appellationer. Området er kendetegnet ved store småsten på lave, syd og sydøstvendte skråninger. I den østlige del af appellationen findes områder med med ”garrique”, (en sydfransk landskabsform bestående af tørre, lavtliggende krat på kalkstensjord ), som giver fremragende muligheder for vindyrkning. 

    Den røde druesort Carignan er dominerende i Costieres de Nimes vine, men i regionens mest respekterede vine indgår i stigende omfang også de kendte Rhone druer, Grenache, Carignan og Mourvedre.

  • Cote Rotie

    Umiddelbart syd for Vienne ligger Cote Rotie - et prestigefyldt vinområde i den nordlige ende af Rhonedalen. På Syrahdruen produceres der her vine, på stejle sydøstvendteskråninger, som er både kraftfulde og elegante. De bedste Cote Rotie vine er simpelthen nogle af Frankrigs mest eftertragtede og dyreste. Cote Roties vine er kendte for at være elegante og fint strukturerede, med komplekse aromaer og smage - tydeligt præget af den lokale terroir. 

    Der er grundlæggende to hovedstilarter i Cote Rotie. Vinene fra Côte Blonde (umiddelbart vest for Ampuis) er lettere, mere frugtagtige, overdådige og imødekommende i en tidligere alder. Dem fra Cote Brune (umiddelbart over Ampuis) er mere strukturerede, garvesyreholdige, holdt i en mere ekstraheret stil, med et klart afsæt i de jernholdige jorde i dette område. 
    Nogle vine er lavet på op til 120 år gamle vinstokke, de har lang holdbarhed og belønner den tålmodige.

  • Cotes du Rhone

    Cotes du Rhone appellationen blev indført i november 1937 og dækker længden og bredden af ​​Rhône-dalen i det østlige Frankrig. Den omfatter mere end 170 landsbyer og følger forløbet af Rhône-floden sydpå i 200 km, fra Saint-Cyr-sur-le-Rhone til Avignon. 

    Rhônedalens klima varierer fra nord til syd. Klimaet i det nordlige Rhone er køligere end det sydlige - mere påvirket af Alperne end af Middelhavet. Denne forskel gør, at de nordlige Cotes du Rhone vine normalt er lidt mere strukturerede og "faste" end dem fra syd, hvor Middelhavet giver et varmere, mere stabilt klima med lange, varme somre og milde vintre. Dette bidrager til rigere vine med højere alkohol.

    Den klassiske Cotes du Rhone baserer sig på Grenache, Syrah og Mourvedre. De tre druer arbejder så godt sammen, at de har været en succes i varme vinregioner andre steder i verden. Her i Rhone dominerer Grenache næsten altid blandingen, især i den sydlige halvdel af dalen, hvor det store flertal af Cotes du Rhone vinene produceres. Syrah bidrager med struktur og krydrede noter, mens Mourvedre tilføjer mørke, chocoladeagtige noter og intens farve.

  • Cotes du Rhone Villages

    Côtes du Rhône Villages er en appellation, der dækker visse landsbyer i den sydlige del af Rhone regionen i Frankrig, umiddelbart øst og vest for Orange, og hvor man finder det muligt at lave vine af særlig høj kvalitet. Disse vine skal opfylde højere standarder, end dem der gør sig gældende for den almindelige Côtes de Rhône

    Cotes du Rhone Villages appellation blev indført i 1966 og gælder for 16 landsbyer: Beaumes-de-Venise, Cairanne, Chusclan, Laudun, Rasteau, Rochegude, Roaix, Rousset-les-Vignes, Sablet, Saint-Gervais, Saint-Gervais -sur-Eygues, Saint-Panteleon, Seguret, Valreas, Vinsobre og Vissan. Disse landsbyer kan tilføje deres navn til AOC Côtes du Rhône Villages titlen. Hvis en vin er fremstillet af druer dyrket i mere end én af de nævnte landsbyer, kan den bære Côtes du Rhône Villages, men uden angivelse af landsbynavn. 

    Der er strenge regler for produktion af Villages vine, og disse er fælles for alle landsbyer. En væsentlig regel vedrører de druesorter det er tilladt at anvende, samt hvor stor en andel hver enkelt sort må udgøre i en given vin. Rød Côtes du Rhône Villages skal være fremstillet af mindst 50% Grenache og et minimum på 20% Syrah og Mourvedre (enten sammen eller hver for sig). Rødvinene i appellationen kan være rige, med mørke frugter og krydderier, sidstnævnte fra især Syrah. De har generelt lidt garvesyre, men dette afhænger både af årgangen, og den terroir der knytter sig til den enkelte landsby. 

    En anden vigtig indikator for kvalitet er udbyttet. Lavere udbytte indebærer højere kvalitet, da vinstokkene teoretisk bidrager med mere energi til et mindre antal druer. Udbyttet for Cotes du Rhone Villages er mellem 42 og 45 hl pr. ha, mens det for Cotes du Rhone appellationen udgør 60 hl pr. ha

  • Cotes du Ventoux

    Cotes du Ventoux er et vinområde i det sydøstlige Frankrig, som i øvrigt i oktober 2009 omdøbtes til kun at hedde Ventoux, og ligger 40 km nordøst for Avignon.
    På de vestlige skråninger og for foden af ​​det ikoniske bjerg Mont Ventoux, i et område fra nord til syd, dækker Ventoux appellationen et område på ca. 50 km.

    Cotes du Ventoux vinene er meget lig dem i Cotes du Rhone, og de består primært af den samme kombination af de klassiske sorter - Grenache, Syrah og Mourvedre, men Cinsaut og Carignan bruges også, om end i mindre omfang. Stilen i disse vine varierer alt efter druekombinationen og terroir. Det intense sydfranske solskin, som især forekommer på de sydlige og vestvendte skråninger af Ventoux, hjælper vinene til at opnå modenhed, mens de køligere temperaturer, på de ofte relativt højtbeliggende marker, moderer denne effekt og forlænger druernes modningstid.

    Som med appellationer og regioner over hele Frankrig har området set en stigning i investeringer og eksperimenter- med vine af højere kvalitet som resultat.

  • Vacqueyras

    Vacqueyras er en appellation i vinområdet omkring Vacqueyras og Sarrians i den sydlige del af Rhône-dalen, og det var længe én blandt flere Côtes du Rhône Villages, men på grund af en konsekvent kvalitetsstigning i​ vinene fik den i 1990 egen AOC.  Vacqueyras appellationens love er de samme som for Gigondas og Châteauneuf-du-Pape, hhv. umiddelbart mod nordøst og sydvest, og dens vine også meget ens.

    En vigtig forskel mellem vinene fra Vacqueyras og Gigondas, er den andel af Grenache der kræves i deres respektive appellationer. Alle Gigondas rødvine skal omfatte mindst 80% Grenache, mens en Vacqueyras kun er forpligtet til at indeholde 50% af denne sort. Den resterende del består af Syrah og Mourvedre, evt. med højest 10% af nogen af ​​de andre Cotes du Rhone sorter, undtagen Carignan.

    Mange af Vacqueyras bedste vinmarker ligger ved foden "af Dentelles de Montmirail" på stejle, op til 500 m høje, sydvestvendte kalkstens skråninger, lige øst for byen.

    Vacqueyras har Middelhavsklima, med en lang, varm, tør vækstsæson, hvilket sikrer maksimal modenhed af druerne. Dette, kombineret med stedets sydvestlige orientering, gør det til et af ​​de mest eftertragtede vindyrknings områder i Rhone-dalen, hvilket tætheden af ​​vinmarkerne er et vidnesbyrd om.

pr. side
Viser 1 - 12 af 13
Viser 1 - 12 af 13