Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Frankrig

Frankrig har historisk sat standarden for vindyrkning de sidste 2600 år, med fokus på kvalitet og egnstypicitet (Terroir).
Klimaet er velegnet til vindyrkning, meget varieret, og det giver druerne optimale betingelser for den korrekte modenhed.

En af hemmelighederne bag de store franske vine, er evnen til at systematisk finde de områder der egner ...

Frankrig har historisk sat standarden for vindyrkning de sidste 2600 år, med fokus på kvalitet og egnstypicitet (Terroir).
Klimaet er velegnet til vindyrkning, meget varieret, og det giver druerne optimale betingelser for den korrekte modenhed.

En af hemmelighederne bag de store franske vine, er evnen til at systematisk finde de områder der egner sig bedst til vindyrkning. Franske hvidvine spænder meget bredt med alle vintyper og smagsvarianter. De kraftige og smørfede Chardonnay vine f.eks. Bourgogne, friske og sprøde vine fra Loire. Runde og bløde vine fra Alsace. Tunge og komplekse vine fra Nordrhone osv.

Frankrig har en stor variation af hvidvinsdruer, de mest benyttede er Ugni Blanc, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling m.fl.

De franske vines stil og smag gør dem meget velegnede som ledsagere til mad. Til lettere fiske og skaldyrsretter kan man med fordel købe vine fra Loire og Gascogne. Til kraftigere retter kan man med fordel fylde kurven op med vine fra Bordeaux, Rhone og Bourgogne.
 Til de krydrede asiatiske retter sværger mange til de bløde og sommetider halvsøde vine fra Alsace.

Mere

Frankrig  Der er 28 varer

Underkategorier

  • Alsace

    Alsace er et populært vinområde i det nordøstlige Frankrig, med grænse til Tyskland. Derfor er det også et af de vinområder, der ligger tættest på Danmark.
    Alsace har et klima, der byder på kolde vintre og varme somre, og området ligger i læ mellem Schwarzwald og bjergkæden Vogeserne. Bjergene beskytter mod vestenvinden, men også mod regnen, der for det meste falder i højderne og ikke på vinmarkerne.

    Alsace-området er særlig kendt for netop hvidvine, ofte fra familieejede producenter, der har ejet vingårdene i mange generationer. De 7 druesorter benyttet i Alsace er Riesling, Gewurztraminer, Muscat, Pinot Gris, Sylvaner, Pinot Noir og Pinot Blanc.

    Der laves vine i mange forskellige stilarter, det være sig tørre, halvtørre og søde, men alle er gastronomisk meget velegnede. Vendange Tardive, ( VT = sen høst ), er en alsacisk specialitet, hvor druerne får lov at hænge til de begynder at tørre ud, hvilket giver et høj mængde naturligt sukker. Det kan give meget koncentrerede, men ikke nødvendigvis søde vine. Sød er derimod Sélection de Grains Nobles, som er VT vine angrebet botrytris, (ædel råd).

  • Bordeaux

    Bordeaux, i det sydvestlige Frankrig, er muligvis den mest berømte vinregion i verden. Klimaet her byder på forholdsvis varme somre, men regionens nærhed til havet, Garonne og Dordogne floderne, samt Girondeflodens udmunding, hjælper med til at moderere klimatiske ekstremer, og de vidtstrakte fyrreskove mod syd beskytter mod stærke, salte vinde fra Atlanterhavet.

    Mange hvide Bordeauxvine kommer fra Bordeaux AOC og Bordeaux Supérieur klassifikationerne,

    men der laves naturligvis også hvidvin i mere kendte Bordeauxs appelationer, f.eks. AOC Graves, som også huser den verdensberømte søde Sauternes.

    Hvidvine i Bordeaux er generelt blandinger af Sauvignon Blanc, Semillon og Muscadelle, selv om Ondenc, Mauzac, Merlot Blanc, Ugni Blanc og Colombard også finder anvendelse.

    Hvid Bordeaux kommer i flere stilarter, fra de friske, frugtagtige, til elegante vine med mere eller mindre barriquelagring. Bordeauxs hvidvine er oplagte fiske og skaldyrsvine. De elegante, fadlagrede typer er gode til de lidt fyldigere fiskeretter.

  • Bourgogne

    Bourgogne er en historisk og højt respekteret vinregion i det østlige Frankrig, og dens vine har i årevis haft hengivne tilhængere over hele verden. Bourgogne er en forholdsvis lille vinregion på omkring 27.000 hektar (hvilket er under 1/4 af Bordeauxs areal), men området producerer nogle af de mest eksklusive vine på Jorden. 

    Vinene kommer fra flere forskellige underområder, hver med sin egen særlige karakter. Fire af disse er placeret i hjertet af Bourgogne i en smal stribe på 120 km mellem byerne Dijon og Macon. Fra nord til syd - Cote d'Or (bestående af Cote de Nuits og Côte de Beaune), Côte Chalonnaise og Maconnais.

    Den vigtigste druesort i Bourgogne til hvidvin er Chardonnay. Pinot Blanc, Pinot Gris ( Pinot Beurot) og  Aligoté findes også i regionen.

    Bourgognes klima er overvejende kontinentalt, med relativt korte somre og kølige vintre. Jorden her består hovedsageligt af en blanding af ler og kalksten i forskelligt forhold, ofte med ret stor lokal variation. Disse jorde, samt deres geografiske orientering, er af enorm betydning for karakteren af de dyrkede vinene.

  • Gascogne (Sud-Ouest)

    Sydvestlige Frankrig eller fransk Sud-Ouest, er beliggende syd for Bordeaux, har i alt 16.000 hektar af vinmarker og består af flere usammenhængende vin "øer" i hele region Aquitaine og mere eller mindre vest for Midi-Pyrénées regionen.

    Det sydvestlige Frankrig dækker både områderne omkring floderne Dordogne og Garonne og deres bifloder, samt de vinproducerende områder i Gascogne, herunder Béarn, og den nordlige del af Baskerlandet.

    Det er sjældent at se vine solgt som Vins du Sud-Ouest. Tværtimod markedsfører de mindre områder og enkelte appellationer under deres egen (mindre) paraply, i modsætning til almindelig praksis i fx Bordeaux-regionen.

    De områder, der ligger tættest på Bordeaux, producerer vine i en stil meget lig Bordeaux, og på stort set de samme druesorter, primært Sauvignon Blanc. Længere mod syd ligner vinene stadig Bordeaux, men druesorterne er ikke de samme, idet lokale sorter, såsom Gros Manseng, Petit Manseng og Colombard finder megen anvendelse.

  • Languedoc-Roussillon

    Languedoc-Roussillon er en stor og varieret vinregion i det sydlige Frankrig, som strækker sig fra Nimes og Montpellier i øst, til den spanske grænse.

    Som det fremgår af navnet var området engang to uafhængige regioner - Languedoc og Roussillon, men til trods for nogen forskellighed i både historie og kultur, Lanquedoc er i sin identitet fransk, hvorimod Roussillon er præget af spansk og catalansk, såvel som i topografi, betragtes området i dag - i hvert fald i vinmæssig forstand som eet område.

    Jordtyper og terroir varierer på tværs af regionen. En stor del af den jorden her er garrigue ( indbegrebet af det sydfranske landskab af tørre, lavtliggende krat på kalkstensjord ). Samlet set er det en varm, tør region med middelhavsklima.

    Languedoc-Roussillon har vist betydelige fremskridt i kvaliteten i de senere år og lægger i dag jord til flere topvine. De hvide vine er primært lavet på Grenache Blanc, Clairette og Chardonnay med lejlighedsvis anvendelse af Rhône sorterne Viognier, Marsanne og Roussanne m.fl. Den lidet kendte lokale sort Picpoul finder også anvendelse omend i meget begrænset omfang. Stilen i vinene varierer betydeligt, fra friske typer på den rene frugt, til rigere vine med kortere eller længere tid på eg.

  • Loire

    Loire-dalen er en vigtig vinregion i det vestlige Frankrig.
    Klimaforhold og jordbund er meget varierede langs Loirefloden fra øst mod vest, hvilket afspejler sig i vinenes udtryk, der spænder fra de lyse Muscadetvine, over sukkersøde Bonnezeaux og mousserende hvide i Vouvray. 

    De bedst kendte af alle er
     de græsagtige, citrusprægede, langt mere potente Sancerre og Pouilly-Fume mod øst, hvor klimaet er varmere. Jordbunden der er præget af kalk men også flint, og sidstnævnte holder godt på varmen, hvilket hjælper med til at druerne opnår modenhed.

    De primære druer til hvidvin er Sauvignon Blanc, Chenin Blanc, Melon de Bourgogne og Chardonnay. Traditionelt har man ikke brugt fadlagring af vinene, men tiderne har ændret sig, og i dag ser man flere steder at vinene er forbi egefade.

  • Provence

    Provence er en vinregion det sydøstlige hjørne af Frankrig.
    Vinmarkerne i Provence ligger på en ca. 200 km lang strækning langs den sydøstlige kystlinje fra øst til vest, og ingen provencalsk vingård er mere end ca. 50 km fra Middelhavet. 

    Somrene er lange og tørre og giver ideelle høstforhold i de fleste år, men fra tid til anden er man udsat for storme som kan være ødelæggende. 

    Hvidvin laves primært på druesorterne Clairette, Bourboulenc, Sauvignon Blanc, Semillon og Ugni Blanc m.fl., plus en lille mængde Marsanne og Vermentino.
    Der laves friske, frugtagtige vine på stål eller cementtanke, men også mineralske og dybe hvide i f.eks. Cassis. Desuden lagrer en del af vinene træ - ofte på 50hl fade.

    Som så mange andre steder i det sydfranske har man også i Provence gennem en årrække set en støt stigning i kvalitetsniveauet, og i dag laves der topvine i regionen.

pr. side
Viser 1 - 12 af 28
Viser 1 - 12 af 28