Bourgogne Hautes Côtes de Nuits er betegnelsen for vine fremstillet af druer fra vinmarker på Hautes Cotes (høje skrænter) i det nordlige Cote d'Or i Bourgogne. Bourgogne Hautes Côtes de Nuits appellation dækker omkring 700 ha, fordelt på 20 kommuner i Cote d'Or. Flertallet af Hautes Cotes vine er røde, hovedsageligt fremstillet af Pinot Noir.
Hautes Cotes terroir, især klimaet, adskiller sig væsentligt fra de lavere skråninger mod øst.
Vinmarkerne ligger i 3-400 m højde - en højde hvor druerne til tider kan have lidt svært ved at modnes fuldt ud, men det kompenseres der for, ved at markerne ligger på syd og vestvendte skråninger, hvor de nyder godt af maksimal eksponering for solens varmeste stråler.
Vinene lagrer på egefade, typisk i op til 18 måneder med 25-35% af høsten på nye fade. Vinene er ofte præget af mørke kirsebær, tranebær og modne jordbær.