Primitivo-druen, som totalt dominerer markerne omkring byerne Manduria og Sava såvel som andre byer i Taranto- og Brindisi-provinserne, er hovedkilden til de kraftige og fyldige rødvine fra hælen af den italienske støvle. Navnet "Primitivo" er udledt fra det italienske ord "primi" (tidlig), hvilket henviser til druens tidlige høsttidspunkt. Der er derfor på ingen måde tale om en primitiv vin.
For få år siden var Primitivo di Manduria obskur og totalt domineret af store kooperativer, som primært producerede triste, sødlige og oxyderede bulk-rødvine i temmelig store kvanta, men i starten af 1990’erne tog nogle få seriøse producenter grensaksen i den anden hånd og besluttede at sadle om. Nyt udstyr og produktionsmetoder blev taget i brug, og fra nærmest at have vandret rundt i en blindgyde udviklede Manduria sig til en af de mest dynamiske og fremsynede vinzoner i Italien.
Det er fastslået, at Primitivo-sorten er i familie med Californiens Zinfandel-drue, der efter sigende ankom til Nordamerika fra Centraleuropa. Som en konsekvens af familiebåndene kalder flere producenter i Apulien nu også deres Primitivo for Zinfandel. Mon ikke det hjælper lidt på vinsalget i USA?
Tidligere var Apuliens version af Primitivo/Zinfandel en vild krabat, som var svær at tæmme. Voldsom, opulent, tør og somme tider nærmest sød. Dermed var der meget lidt tilfælles med den amerikanske slægtning, men nu er det lykkedes at tæmme Primitivo og dermed lokke fætterens elegance frem.