Apulien
Navnet Apulia (Apulien el. Puglia) har sin oprindelse fra den toskansk oldtidsstamme apulierne. Apuliens bølgende marker har siden fønikierne og grækernes tid altid været et skatkammer for vin- og olivenolieproduktion. Romerne lovpriste mere end alt andet vinene fra 'Tarantum', og den romerske digter Horats omtalte området som stedet "hvor foråret er evigt".
"Europas vinkælder" er et særdeles passende navn for Apulien. Regionens produktion er blandt verdens 7-8 største, eller mere end hele Tysklands vinproduktion. Tidligere gik store ståltanke med vin mod nord for at give kraft til de nordlige vine, men i 1980'erne faldt efterspørgslen, og man forsøgte i stedet at koncentrere sig om kvalitetsvine. Indenfor det seneste årti har Apulien forandret sig mere dramatisk end nogen anden region i Italien. Nu har ambitiøse producenter lært sig at tæmme druetypers markante frugt og kraft og ikke mindst deres nærmest indbyggede evne til at producere alkoholrige vine.
Et kort blik over Apulien viser, at den sydlige del, på den nærmest solafsvedne Salento-halvø, domineres af Negroamaro (italiensk: sort-aromatisk), Malvasia Nera og Primitivo - sidstnævnte i flere varianter. For Primitivos vedkommende har forskning afsløret, at den busk-agtige plantevariant er identisk med Californiens Zinfandel. Der er med andre ord garanti for fyldig, kraftfuld og stærk vin af stor karakter. Negroamaro er ren urkraft.
Den centrale og nordlige del af Apulien, nord for en linie tegnet tværs hen over regionen, fra havnebyen Taranto ved det Ioniske Hav til Brindisi ved Adriaterhavet, dominerer druerne Uva di Troia, Montepulciano og Bombino Nero. Rosé-vine fra dette område er i en klasse for sig, hvilket til dels skyldes fremstillingsmetoden, lacrima (tåre), hvor man kun bruger halvdelden af saften fra de upressede druer. Denne metode giver en delikat, tør og meget lys rosé.
