Barbera d'Alba er en vigtig DOC i Piemonte i det nordvestlige Italien, som er berømt for rødvine fremstillet på Barbera druen.
Barbera d’Alba DOC vindyrkningsområdet dækker både byen Alba og de omkringliggende bakker i Langhe. DOC'en overlapper også Barolo og Barbaresco, hvorfra de bedste Barbera vine stammer. Jordbunden består primært af kalksten og kalkholdigt ler.
Barbera d'Alba vine er generelt værdsatte for deres dybe farve, lave tanniner og høje syreniveau. Som unge med frisk smag af kirsebær, blåbær og hindbær. De bedste kan være relativ rige og smagsintense, og de mest magtfulde eksempler kan sammenlignes med Barolo eller Barbaresco. Der er en klar forskel mellem Barbera d'Alba og Barbera d'Asti – sidstnævnte anses generelt for mere livlig og feminin i stilen.
Barbera d'Alba DOC kræver at vinen indeholder mindst 85% Barbera druer. De andre 15% kan bestå af Nebbiolo. Skal der stå Superiore på etiketten skal vinen lagre mindst i 12 måneder før frigivelse, hvoraf mindst 4 måneder skal være på fad.