Rumænien befinder sig på en korsvej mellem Centraleuropa og Sydøsteuropa, og landet har en fortid som romersk provins. Vindyrkning fandt imidlertid sted længe før landet blev en del af det romerske imperium, idet der er arkæologiske beviser for, at man har dyrket vin næsten uafbrudt i 5-6000 år.
Rumænien har hovedsagelig kontinentalklima grundet sin placering mellem de store landmasser mod nordvest og nordøst. Det giver varme, tørre somre og kolde, hårde vintre, med regelmæssige snefald. I de kystnære områder ud mod Sortehavet er klimaet dog en smule mildere om vinteren og knap så varmt i sommerperioden.
Cabernet Sauvignon og Merlot er plantet i stort antal og tegner sig alene for mere end 20.000 ha. Andre typer som finder anvendelse er b.la. Pinot Noir og Blaufränkisch.
Nye vinlove og produktionsstandarder har været i kraft i mere end et årti, og man har grundlæggende tre kvalitetskategorier; Vin de Masa (vdm) Vin cu indica?ie Geografica (IGP) og Denumire de Origine Controlata (DOC).