Rumænien befinder sig på en korsvej mellem Centraleuropa og Sydøsteuropa, og landet har en fortid som romersk provins. Vindyrkning fandt imidlertid sted længe før landet blev en del af det romerske imperium, idet der er arkæologiske beviser for, at man har dyrket vin næsten uafbrudt i 5-6000 år.
Rumænien har hovedsagelig kontinentalklima grundet sin placering mellem de store landmasser mod nordvest og nordøst. Det giver varme, tørre somre og kolde, hårde vintre, med regelmæssige snefald. I de kystnære områder ud mod Sortehavet er klimaet dog en smule mildere om vinteren og knap så varmt i sommerperioden.
Feteasca er Rumæniens mest plantede druesort og tegner sig for en betydelig del af landets hvidvinsproduktion, men b.la. Riesling, Gewurztraminer, Pinot Gris, Muscat og Sauvignon Blanc anvendes også. Det samlede areal med vinmarker udgør ca. 200.000 ha
Nye vinlove og produktionsstandarder har været i kraft i mere end et årti, og man har grundlæggende tre kvalitetskategorier; Vin de Masa (vdm) Vin cu indica ie Geografica (IGP) og Denumire de Origine Controlata (DOC).