Fronsac

Fronsac ligger i den østlige del af Bordeaux vinregionen, på den nordlige, (højre) bred af Dordogne-floden, nær byen Libourne, og har et dyrket areal på ca. 1200 hektar.
I Fronsac består jordbunden mest af sandsten og kalksten og i mindre grad af ler, og de bedste marker befinder sig i nogen afstand fra floden på lidt højere beliggende arealer.

Merlot er den dominerende drue i Fronsac, nogle gange den eneste, men er ellers jævnligt parret med Cabernet Franc. Cabernet Sauvignon kan også indgå, men det er knapt så almindeligt, idet den ikke modner så godt i appellationens lidt køligere jord. Vinene lager ofte på barrique i kortere eller længere tid, typisk mellem 6 og 18 måneder og en holdbarhed på 10 år er ikke ualmindeligt. Mange betragter Fronsac som et lidt mere prismæssigt overkommeligt alternativ til Pomerol og St. Emilion.


{{amount}}