Morgon er en af de ti Beaujolais Cru'er placeret på skråningerne af Beaujolais bakker, på den vestlige side af Saone floden. Vinene herfra, lavet på Gamay, har en tendens til at være større end dem der laves i det meste af resten af Beaujolais, ofte med kirsebær, mørke frugter og en kødfuld, saftig konsistens og et godt lagringspotentiale.
Morgon dækker ca.12,5 kvadratkilometer omkring kommunen Villie-Morgon. Vinmarkerne i Fleurie og Chiroubles ligger direkte nord for Morgon, og Brouilly og Regnie udgør den sydlige grænse. Seks separate climats kan findes på de sydøstlige og sydvestlige skråninger omkring landsbyen, hvoraf den mest berømte - Cote du Py - siges at være den bedste.