Puligny-Montrachet er en landsby i Côte de Beaune sub-regionen Bourgogne, med sin egen kommunale appellation. Det er også hjemsted for fire Grand Cru vinmarker, Le Montrachet, Batard-Montrachet, Chevalier Montrachet og Bienvenues-Batard-Montrachet, samt 17 Premier Cru'er.
Det er først og fremmest de hvide vine kommunen er kendt for - og de betragtes af mange som det finest mulige udtryk for Chardonnay.
Jordbunden omkring Puligny-Montrachet er klassisk burgundisk, med et højt indhold af kalksten, især på skråningerne af Cote d'Or. Disse skråninger er af særlig betydning for Puligny - ikke kun fordi det giver vinene mulighed for at udnytte morgensolen, men også fordi de er mindre påvirket af landsbyens relativt høje grundvandsspejl. De bedste vine kommer fra vinstokke, der er tvunget til at have lange, stærke rodsystemer i deres søgen efter vand og næring.
Pulignys vine har ry for at være mere mineralske og med en fastere struktur, end de mere tilgængelige vine fra Chassagne, og mere parfumerede fra Meursault. En klassisk Puligny - Montrachet kan have en røget, nøddeagtig duft og elegant, mineralsk, fyldig og cremet, men stadig tør smag. Fadlagring foregår som andre steder i Bourgogne på 225 liters egefade.