Robertparker.com
"Sporting a deep purple-black color, the 2020 Malescot St. Exupery prances out of the glass with showy scents of ripe black and red currants, black cherries, raspberry leaves and ground cloves, plus wafts of lilacs and tilled soil. Medium to full-bodied, the palate delivers mouth-coating black and red fruit layers with a firm, grainy texture and well-balanced acidity, finishing on a lingering fragrant-earth note." 95-97 point
Om Chateau Malescot St. Exupery:
Chateau Malescot St. Exupery har en lang historie, eftersom det kan spores helt tilbage til 1616, hvor ejendommen var ejet af Escousses familien. I 1697 blev vingården solgt til Simon Malescot som ændrede godsets navn til Malescot. Ejendommen forblev hos Malescot familien indtil den franske revolution. På det tidspunkt var det store gods delt mellem tre familiemedlemmer. I løbet af de næste mange år blev Chateau Malescot splittet op flere gange. Da Comte Saint-Exupery købte det tilføjede han også sit navn til godset. Ejendommen var nu kendt som Chateau Malescot Saint-Exupery. I 1955 blev slottet købt af familien Zuger, som stadig ejer det.
De 30 hektar er tilplantet med 50% Cabernet Sauvignon, 35% Merlot, 10% Cabernet Franc og 5% Petit Verdot. Terroiret er grus, kridt og lerjord med jernaflejringer og vinstokkene er 35 år gamle. Vinificeringen foregår på en kombination af 22 temperaturkontrollerede betonkar og rustfri ståltanke, der varierer i størrelse fra 80 hektoliter op til 160 hektoliter. Malolaktisk gæring finder sted i enten tank, kar, fade eller en kombination af disse. Vinen lagres derefter på mellem 80 og 100 % nye franske egetræsfade i mellem 14 til 16 måneder før aftapning. I gennemsnit er produktionen omkring 9.000 kasser vin om året. Der findes en 2. vin, La Dame de Malescot.