Provence er en vinregion det sydøstlige hjørne af Frankrig.
Vinmarkerne i Provence ligger på en ca. 200 km lang strækning langs den sydøstlige kystlinje fra øst til vest, og ingen provencalsk vingård er mere end ca. 50 km fra Middelhavet. Somrene er lange og tørre og giver ideelle høstforhold i de fleste år, men fra tid til anden er man udsat for storme som kan være ødelæggende.
Hvidvin laves primært på druesorterne Clairette, Bourboulenc, Sauvignon Blanc, Semillon og Ugni Blanc m.fl., plus en lille mængde Marsanne og Vermentino.
Der laves friske, frugtagtige vine på stål eller cementtanke, men også mineralske og dybe hvide i f.eks. Cassis. Desuden lagrer en del af vinene træ - ofte på 50hl fade.
Som så mange andre steder i det sydfranske har man også i Provence gennem en årrække set en støt stigning i kvalitetsniveauet, og i dag laves der topvine i regionen.