Graves er beliggende på Garonne flodens venstre bred, med ca. 7.400 hektar beplantet med vin, hvoraf omtrent 25% er hvidvinsdruer. Som noget særligt blandt Bordeauxs underområder er Graves respekteret lige så meget for sine hvidvine som for de røde.
Vinene er ofte friske og sprøde, med antydning af eg fra behersket fadlagring, idet normalt kun en del af høsten kommer på ny eg. Den typiske hvide Graves AOC er en tør, velafbalanceret vin på en klassisk kombination af Semillon og Sauvignon Blanc, evt.også med Muscadelle.