Rosévin skabes for det meste ved at lade skindet fra blå vindruer gære med, fra nogle få timer og op til et døgn, i starten af gæringsprocessen. Jo længere tid skindet ligger i vinen, jo mørkere farve får rosévinen. Først når vinen har fået den rigtige farve, fjernes drueskindet og vinen gærer herefter færdig.
Derudover er der også en saignée, hvor du tager noget rødvin fra så tidligt i gæringsprocessen, at det ikke er blevet rødvin endnu. Derved får du endnu mere drueskindskontakt i den resterende rødvin, så den bliver meget kraftigere. Den spæde rødvin som er taget fra, gærer derefter færdig og bliver til rosévin. Så her er rosévinen nærmest et biprodukt af rødvinsproduktionen.
Rosévinene er primært beregnede til at blive drukket helt unge. Den typiske rosévin skal derfor helst drikkes inden for de første to år, efter de er blevet produceret.
Med alderen bliver rosévinen mørkere i farven. Det kan være svært at opdage, hvis du ikke har en nyere årgang af vinen at sammenligne med. Men synes du, at den rosévin du har haft stående i nogen tid, begynder at virke mørkere i farven, er det en rigtig god undskyldning for at få den drukket!