Bulgarien har en lang historie med vinavl, og nationen er nu hjemsted for en voksende række lovende vinpionerer. Efter at have produceret ligegyldig rødvin til Kreml under den kolde krig er Bulgarien gradvist ved at finde sin identitet som en moderne vinproducerende nation, med nye terroirs, druesorter og stilarter. Landet kan groft opdeles i 5 vinregioner, hvor Donausletten og Sortehavsregionen er grundpillen i bulgarske vinavl, men Thrakien, Rosedalen og Strumadalen producerer også en betragtelig mængde vin hvert år.
Det eneste område, der ikke er tilplantet med vin i noget væsentligt omfang, er omkring hovedstaden Sofia i vest.Bulgarske vine kan have mangfoldige udtryk, og mens de første vine efter Den Kolde Krig var meget rustikke, så er det i dag ikke usædvanligt, at kvalitetsorienterede producenter laver både elegante og subtile vine. Edoardo MIROGLIO Wine Cellar blev etableret i 2002 i regionen Elenovo - ca 15 km syd-øst for byen Nova Zagora.
Vindyrkning har været en tradition i denne region i mange århundreder. Mange antikke forfattere har rost thrakiske vin, og opskriften er blevet overleveret fra far til søn i generationer. For otte år siden kom Edoardo MIROGLIO til Bulgarien. Han havde det ambitiøse mål at blive en af de største udenlandske investorer her.