Alt Om Vin - Bedste Julevin til over 100 kr.
"Sprøde modne brombær, et hint af patineret læder, let mintede noter, solbærblade, nyspidset blyant. Stor dybde og struktur. Rund og moden tannin og en sprællevende syre. Oversøisk Cab S der giver hård konkurrence til Medocs cru klassificerede vine,"
Tildelt de maksimale 6 Stjerner
Robertparker.com
"Aromas of ripe berry fruit and creamy new oak introduce the 2015 Cabernet Sauvignon Wahluke Slope, a supple, medium to full-bodied red with a textural palate and an ample core of juicy fruit. Seamless and showing no hard edges, it's best consumed in the next year or two." 89 points
Om Seven Falls
Seven Falls Cellars er et ret nyt tiltag fra St. Michelle Wine Estates. Navnet er inspireret af en serie på syv vandfald, der engang flød gennem regionen. Klimaet er varmt og tørt, men vinmarkerne køles af vinden og af den mægtige Columbiaflod. Her er meget lidt nedbør, men fra floden får man vand til kunstvanding.
Målet for Seven Falls Cellars er at lave velafbalancerede vine, i en elegant stil med karakter og finesse, der udtrykker områdets terroir. Mange lokale vinproducenter anser Wahluke Slope for at være rygraden i Washingtons vinindustri. Wahluke Slope AVA blev etableret i 2005 og omfatter 81.000 hektar inden for den berømte Columbia Valley-appelation.
Om washington State og vinen
Washington er en lidt særlig vinregion fordi den trods sin nordlige placering byder på enormt runde og bløde vine. Sammenlignet med andre nordligt producerede vine fra USA, finder vi ofte en mere fyldig type af vine i Washington, og uden at det bliver California-like, så passer vinene ganske fint til vores nordeuropæiske smagsløg.
Prisen på Washington-vine passer os til gengæld knap så fint, for vi er ofte et godt stykke over en hundredekrone for en publikumspleaser, der er mere blød og rund, end den er skarp og ung.
Seven Falls Cellars står bag denne Cabernet Sauvignon fra Wahluke Slope i Washington, og det er en amerikansk rødvin med alt, hvad fordomme og forventninger kan ønske sig. Der er masser af vanille-fadsmag, end frugtrig blødhed, godt med bær og fint afstemte krydderier. Men der er noget, der skiller denne vin ud fra den store mængdemæssige mainstream-masse. Smagen er ikke bare fyldig, rund og tiltalende men også meget ren og charmerende på en blød og imødekommende måde. Det betyder, at Seven Falls bliver en vin, der undgår at falde i den søde grød med hundrede sammenlignelige vine, men i stedet stiller sig på kanten af mainstream, men med en personlig og ren stil."