Om Vega Clara
Vingården, som ligger omkring 30 km øst for Valladolid, ejer 12 hektar vinmarker fordelt på 3 områder.
De 2 er beliggende i landsbyen Quintanilla de Onésimo, hvor også vineriet befinder sig, og her er består jordbunden for det ene områdes vedkommende primært af sandet lerjord med Cabernet Sauvignon vinstokke med en alder på op til 50 år, mens det andet område har et højt indhold af kalksten og er tilplantet med yngre vinstokke.
Det 3. område ligger i Anguix og Pedrosa de Duero, og her står op til 70-80 år gamle Tempranillo og Albillo Mayor vinstokke på en jordbund sammensat af b.la. ler, alluviale aflejringer og grus. Vingården drives økologisk.