Vinavisen.dk
"Tempranillo og Garnacha har givet druemost til denne meget lækre rødvin. Den har en kompleks duft af modne brombær, solbær og chokolade med strejf af ingefær og malt. Smagen er lige så kompleks, vidunderligt krydret og lige under krydderierne ligger den friske frugt, som kommer frem i den lange eftersmag. Det er en vin, der kalder på en ekstra god steg eller gode tørre oste." 5 stjerner
Om Bodegas Proelio
Bodegas Proelio er en moderne, dynamisk avantgarde vingård, som er placeret mellem to karakteristiske klippesider, beliggende mellem bjergbyerne Nalda og Albelda, i Rioja distriktet.
I hjertet af Rioja D.O. producerer Proelio elegante røde og rosévine af høj kvalitet, og med afsæt i de bedste lokale traditioner. Navnet Proelio er ikke tilfældigt valgt, da det betyder "kamp" på latin, hvilket er en hyldest til den kamp, styrke og indsats, der er involveret i produktionen af vinene og deres særlige karakteristika.
Vinmarkerne, som ligger i ret stor højde - ca. 650 m over havet, og hvis vinstokke er mere end 45 år gamle, er placeret i kommunen Clavijo. Takket være Bodegaets indsats og ønsket om konstant at forbedre sig, har det opnået af frembringe denne Crianza af høj kvalitet på ren Tempranillo, og en Rosé, som er en unik, frisk og fornem vin på Graciano druen.