Bolgheri, på den toscanske kyst lige syd for Livorno, er en af Italiens mest prestigefyldte vinområder, bestående af skrånende kystnære vinmarker, ved foden af bakkerne nær Bolgheri.
De primære druer i Superiore vinene er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot, samt Syrah og den traditionelle toscanske røde drue Sangiovese. De to sidstnævnte kan udgøre op til 50% af vinen hver, Petit Verdot maksimalt 30%. Almindelig rosso skal lagre mindst ti måneder, Superioren mindst 24 måneder før frigivelse.
Vinene fra dette område kan være mørke og rubinrøde i farven, kompakte, med modne bær, krydderi og eg. De er kendetegnet ved deres kraftfulde struktur, ofte med en vis frugtsødme og bløde tanniner, samt en livlig, frisk syre og en lang, dvælende finish. Vinene har ofte et godt gemmepotentiale.