Sicilien har gode vilkår for vinavl. Jorden er frugtbar, og det kølende middelhav afbalancerer de varme somre. Siciliansk vin blev tidligere meget brugt til at forstærke tynde, ofte syrerige vin andre steder i Italien.
Men nu om dage satses der meget på kvalitet, og mange betragter Sicilien som en af de mest spændende vinregioner. Vinene er energiske, intense og ret komplekse, med noter af f.eks. tobak, lakrids og mørke kirsebær. Nero d'Avolo, Sangiovese, Frappato, Cabernet-Sauvignon, Merlot og Syrah er hyppigt anvendte druer.