Barbera d'Asti laves, som navnet antyder, på Barberadruen, der er Piemontes mest plantede røde drue. Vinen er en af de mest kendte fra regionen Piemonte, i det nordvestlige Italien. Den fik DOC i 1970 og blev opgraderet til DOCG i 2008. Området, i hvilket der laves Barbera d'Asti, omfatter provinserne Asti og Alessandria i det østlige Piemonte, og spænder over et relativt stort område, der støder op til Barbera d'Alba mod nordøst.
Ifølge DOC-regulativer skal enhver Barbera d'Asti bestå af mindst 85% Barbera. De resterende 15 % kan omfatte Freisa, Grignolino og Dolcetto. Der findes også en "superiore" udgave. Den kræver et minimum på 12 måneders lagring, heraf mindst seks måneder på fad.
Barberadruen er ret fattig på tannin, men lagringen på egefade tilfører lidt af denne, og dæmper samtidig druens naturligt ret høje syreniveau. Hvor Nebbiolo baserede vine, som f.eks. Barolo og Barbaresco, kan være lidt svært tilgængelige som unge, så er Barbera d'Asti i sin ungdom generelt en blødere og mere imødekommende vin.
I slutningen af 2000 blev Nizza, Tinella og Colli Astiani anerkendt som selvstændige sub-zoner. Disse menes at producere Barbera d'Asti af særlig høj kvalitet, og i en stil der afspejler deres respektive terroirs.
De bedste kan lagre op til 8-10 år, og er rige, mellem - til fyldige vine, karakteriseret ved en intens rubinrød farve.