Altomvin.dk
"Ristet kaffe, nyspidsede blyanter, cedertræ der omkranser en mørk dyb og moden frugt. Vinen har en fin mineralsk og tørvet finale med grafit og let saltethed. I sin prisklasse er den her vin en absolut topscorer hos smagspanelet."
Vinavisen.dk
"Der er kirsebær over duften af denne udmærkede rødvin, mens smagen er saftig med noter af rødt kød og kirsebærsten. Det er en relativt rund og blød Rhône-vin, som mange vil kunne lide. Drik den til en ikke alt for kraftig kødret."
Vinen fremstår med en flot, dyb granatrød farve. Bouquet med noter af krydderier, hindbær og solbær. Smagen er med generøs, moden frugt, kødfuld, med pæn fylde og tilpas tørhed. Smid snart sagt hvilken som helst stegeret efter den - det være sig med f.eks. lam, svin eller rødt kød - og den stiller beredvilligt op.
Om La Cave Les Coteaux du Rhone
La Cave Coteaux du Rhône Sérignan-du-Comtat er et kooperativ beliggende i middelalderlandsbyen Sérignan du Comtat nordøst for Orange i det sydlige Rhône. Kooperativet blev grundlagt i 1926 har 300 medlemmer, som tilsammen har vinstokke på et område på 1100 hektar i Côtes du Rhône og Côtes du Rhône Villages, herunder Massif d'Uchaux, Vacqueyras og Plan de Dieu.
Kooperativet har 13 fuldtidsansatte og der laves vin på alle de lokale druer, b.la. Syrah, Grenache, Carignan, Grenache Blanc, Roussanne og Viognier - dyrket på den stenede jord, der er typisk for området.
Vinmageren Marc Thomas har en moderne tilgang til vinproduktion, f.eks. høstes om natten og der anvendes forskellige metoder til de forskellige terroirs. Oprindeligt blev megen vin solgt som bulk og fra kælderdøren, men pga. et fremragende pris/kvalitetsforhold er produktionen og eksporten af flaskede vine steget.