Ribera del Duero

DO Ribera del Duero ligger i den centrale del af den Nordspanske højslette, i en højde af ca. 800 m, på begge sider af Duerofloden. Området, der er næsten helt helliget rødvin, har opnået et fantastisk ry i vinkredse, takket være sin generelle høje kvalitet og topvinene er i verdensklasse. Vekslende lag af kalksten, mergel, kridt og ler tilføjer kompleksitet og karakter til Ribera del Duero vinene.

I Ribera del Duero er Tempranillo den mest plantede druesort, der her producerer dybt farvede vine, ofte med en fast tannin struktur og komplekse aromaer af brombær og morbær. Ifølge DO reglerne skal Tempranillo udgøre mindst 75%, men ofte tilsættes Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec eller op til 5% af Albillo eller Garnacha.

For at opnå status af Crianza lagrer vinen mindst 24 måneder heraf 12 måneder på træfade. Reserva kræver 36 mdr. lagring heraf 12 måneder på fad og Gran Reserva 60 mdr. heraf  24mdr. på fad.


{{amount}}