Decanter 2021: 90 points-Silver Medal
Wine Up Best Spanish Wines: 90 points
Mad & Monopolet
"The Doors skrev i 1976 “Light my fire”, og omkvædet er kendt verden over – “Come on, baby, light my fire Try to set the night on fire” – det er præcis, hvad denne vin kan. Den er kulsort og super intens; om der kan gå ild i den, ved jeg ikke helt, men for pokker den er vild. Den har fået 9 måneder på franske egetræsfade og er på 100 % økologisk Garnacha Tintorera, som ofte bruges i Almansa i Spanien. Det er en drue, som ofte er set i blends, og den giver en voldsom farve til vinen. I næsen har den timian, lavendel, krydrede noter, ristede nødder og masser af intense røde bær. I munden fornemmes lette tanniner og en helt ren og frisk smag, som i afslutningen bliver vildt intens. Den har 15 % alkohol, så server den ved 12-13 grader max og lad den åbne sig i glasset – evt. til dokumentaren med The Doors, hvor Val Kilmer spiller hovedrollen. Etiketten er simpelthen en Molotov-cocktail, som er klar til at blive kastet – lidt crazy faktisk, men det passer glimrende til vinen."
Om Wine N' Roses
Bag Wines N‘Roses står fem venner, som er lige passionerede når det gælder vin og Rock’n Roll.
Deres vingård ligger i La Font de la Figuera, i det indre af provinsen Valencia og er omgivet af vinmarker, oliventræer og mandeltræer. I det helt nye produktionsanlæg fra 2020 kombinerer de traditionelle metoder med ny ønologisk teknologi.
De primære druer er Garnacha Tintorera og Monastrell, og man fastholder den traditionelle, bæredygtige måde at opretholde en naturlige balance i jorden på, som generationer af vinbønder har gjort på stedet før dem. Jorden giver vinene personlighed og en unik karakter takket være balancen mellem ler, sand, grus og kalksten.
Vindyrkningen er bæredygtig - der anvendes ikke kemikalier, vandet filtreres til genbrug, solfangere står for energiproduktionen og den konventionelle brug af pumper undgås.
De forskellige vine og deres etiketter skal afspejle vingårdens personlighed og efterlade et specielt indtryk, der vil blive husket.
Selv siger de: ”Vi har altid set på os selv som anderledes end andre vingårde, ikke bedre, ikke værre, men forskellige. Vi er ydmyge mennesker, der lige er begyndt, og vi ved, hvor svært det er at opbygge et brand blandt alle verdens vingårde, derfor ville vi fra starten vise os som en vingård med en anden mentalitet. Vi er måske lidt vanvittige, men vi forstår en ting fuldstændigt: Vi er sammen om det her " En passende konklusion fra holdet hos Wines N‘ Roses Viticultores.