Piemonte

Piemonte, i det nordvestligste Italien, er blandt italiens bedste vinområder.
Alene det forhold at man her har 17 DOCG, det højeste antal i noget italiensk vinområde, er et vidnesbyrd om den generelt høje kvalitet. Her laves enestående vine, de bedst kendte er Barolo og Barbaresco, på Nebbiolodruen.

De kan være meget komplekse. Som unge besidder de toner af b.la. violer, mynte, peber, tobak, læder, lakrids, og tjære, og ofte med en ret fast tanninstruktur. Med alderen får de et meget blødere udtryk, og så er det som regel f.eks. sveskeblommer, svampe, violer, trøfler og roser der præger vinen.

Old-school Barolo kræver op til 10 års lagring for at tæmme tanninerne, men i dag har mange reduceret gæringstiden, hvilket betyder mindre ekstraktion af farve og tannin. Dette har resulteret i en mere tilgængelig stil, som gør at vinen kan drikkes tidligere.

Barbera, som er den mest udbredte drue, giver vine med god syre og et præg af friske blommer og mørke kirsebær. Fadlagring kan dæmpe syren og tilføre lidt af den tannin, som Barbera naturligt mangler.
Desuden laves rødvin på b.la. Dolcetto. Andre druer, som f.eks. Pinot Noir, kan indgå i blandinger.

{{amount}}