A Vinstouw
vin anno 1984

Cotes du Ventoux Magnum Blanc 2005

Varenummer GIM MAGBL05
Cotes du Ventoux Magnum Blanc 2005

Philippe Gimel, Saint Jean du Barroux, Cotes du Ventoux, Rhone, Frankrig

Beskrivelse:


Et ord der beskriver Philippe Gimel er "passioneret". Kendskabet til vinene, jordbunden og fremstillingen er meget stor og kyndig. Et tidligere job som ønolog på Chateau Beaucastel sætter sine tydelige spor. Båndene til den gamle arbejdsplads er stærke, bl.a. benyttes 3 år gamle Beaucastel fade til lagringen af vinene. Overskydende druer sælges faktisk til Beaucastel.

Vinmarker er beliggende mellem de to berømte bjerge Dentelles de Montmirail og Mont Ventoux, placeringen på skråningerne giver et ideel klima med kulde, sollys og den berømte mistral. Undergrunden er meget stenet Oligocéne (deraf navnet på rødvinen) fra den tertiære tid, meget komplekst men utrolig fattig undergrund, høstudbyttet er ca.1/3 af områdets normale: 20 hl. pr. ha.

Der tages megen hensyn til flora og fauna, og der benyttes kun organisk gødning og ukrudtsmiddel. Vinstokkenes gennemsnitlige alder er 25 år og der benyttes de klassiske røde og hvide druer. De optimalt modne druer plukkes og sorteres manuelt og 80% afstilkes for bedste tannin balance. 24 måneder på fad for den røde L'Oligocéne 2003 og 2/3 af den hvide i 12 måneder.

Få mere end forventet.



GASTRO
Her har vi fat i en af de vine, hvor en lang diskussion af oxydationsniveauet kan begynde. Jeg vil slå helt fast, at det efter mine begreber ikke er for meget. Philippe Gimel er den inkarnerede entusiasme. En samtale med ham, selv om den foregår på engelsk, er svær at slippe. Han vil noget med sine vine, og de er lang fra det kommercielles gyldne middelvej.
Hans røde kraftkarl er som en stor Chateauneuf, men i en mere kantet udgave, og hans hvide her er helt sin egen. Grenache, Bourbulenc og Clariette med lige stor vægt, en imponerende næse af knust sten og nærmest Roussanne-agtige spor af friske nødder og grapeskal. Den er bentør, men fed og yppig som en operadiva, smagen vil bare ikke holde op. Niveauet af flygtig syre er kontrolleret og tæller med som kompleksitet, mens det ekstremt, stenede element giver mindelser om gammel fino sherry. bare blødt op med formildende umiddelbar æble og cocktailbær!
Et selvstændigt bud på hvidvin fra Rhône i en opdateret klassisk version, hvis det giver meneing. Giv den luft, giv den luft. og jeg er imponeret."
Tildelt massive 6 stjerner


Søren Gudiksen fra chateauneuf.dk gav flotte 17/20 under
sit sidste besøg på domænet i april 2008 - læs mere
her


http://saintjeandubarrouxfrance.spaces.live.com/

299,00 DKK




A Vinstouw ApS - Krøjgaardvej 4 - 7400 Herning - Telefon 97 12 14 16 - E-mail vin@a-vinstouw.dk - CVR 13363641