Costa Olmo, Barbera Asti Superiore, Piemonte, Costa Olmo 2006
Beskrivelse:
Vinbloggen Piu-Rosso:
"Husets signaturvin som macererer 15 dage og lagrer først et år på ståltank og derefter på barriques i 16 måneder.
Sortrød farve. Vidunderlig fadkrydret duft med masser af sødmefuld frugt af solbær og sorte kirsebær sammen med kaffe, vanilie, kanel, marcipan og en let parfumering af appelsinskal og shampoo. Det er rigtig høj kvalitet det her - en intens og tændt barberanæse med flot dybde i en moderne, fadpræget stil.
Superintens frugt i munden - fyldig, men ikke tæt og tung: Blank og syrerig solbær og kirsebær med masser af saft og kraft. Fadet ledsager med de sødlige krydderier fra duften og en kaffe-/chokoladeagtig fornemmelse under frugten. Syren er tårnhøj, men er pakket ind i intens frugt og de sødligt cremede fadaromaer. Et lille dyk i intensitet på bagkanten, men ellers en flot, cremet finish og en god længde på eftersmagen som er drevet af den fuldmodne barberafrugt igen med lidt chokolade og kaffe fra fadet. Alkoholen (14%) kan være svær at skjule i barberavine, men her er den meget flot integreret.
En decideret lækker vin, som både er frisk, sødmefuld og kompleks. Minder i stil om La Spinetta's reference-Barbera d'Asti på det her niveau Ca' di Pian - Costa Olmo's udgave her er bare bedre. Med 169 kr. nærmer man sig et område med meget hård konkurrence, men denne superiore kan i den grad være med: Umiddelbart tiltrækkende og stor uden at være leflende eller for meget. Flot!" 90 point
"Costa Olmo er et dejligt nyt bekendtskab og deres to barberaer er af meget høj kvalitet i hver deres stilart. Begge er bedst på førstedagen, så man behøver ikke ilte."

Bronze Medal Los Angeles 2011
Costa Olmo's fantastiske Barbera Asti Superior 2007 har modtaget Bronze Medal af den meget anerkendte 'Los Angelses Wine&Spirits competition".
Costa Olmo er fremstillet ved manuel drueudvælgelse i de gamle vinmarker, som producerer de bedste Barbera druer.
Det lave udbytte og omhyggelig udvælgelse af druer giver en vin rig på struktur og elegant bouquet.
Costa Olmo er produceret på 100% Barbera og lagres i rustfrit stål beholdere og små træfade, hvorefter den lagres 15-18 måneder på flaske.
Farve er dyb rubinrød med en meget fyldig bouquet med noter af moden frugt og krydderier. Smagen er meget generøs med en perfekt balance mellem drue og fadlagring..
http://www.costaolmo.com/