Château Moutins, Bordeaux, Frankrig
Beskrivelse:
Cht. Moutins er ejet af en rigtig vinfamilie, slottet har tilhørt familien Gueridon siden 1852. Familien har også andre besiddelser på Bordeaux højre bred bl.a. Cht. Haut Pougnan. Vinene fremstilles på tradionel måde. Vinene filtreres og klares. Desværre.
Det er en intens og meget aromatisk hvidvin med noter af æble, pære og masser af frugt, flot stringent og sprød vin der er uhyre mad egnet.
Vinen er just hjemkommet og derfor ingen anmeldelser
Vinavisen.dk har smagt årgang 2008
"Denne dejlige hvidvin giver et fint billede af druen Sauvignon Blanc. Vinen har en krydret duft og en afrundet, frisk smag med mineralske toner. Glimrende til fisk, skaldyr og lettere retter - eller som terrassevin."
Tildelt maksimale 5 stjerner * * * * *
Vintesten fra Vinforum.dk
"Lys strågul farve. Intens duft af blomster, hyld, græs. Mellemfyldig vin med stille frugt og en let og forfriskende smag, der mangler lidt frugt og gennemslagskraft. Den har dog masser af syre. Vinen passer godt til fisk og skaldyr."
Noter fra den forrige årgang:
Kim Bretov og Per Kuskner i Vinstyrke 2
"Så kan det ikke gøres bedre til prisen. Pragtfuld hvid bordeaux med friskt miks af hyldeblomst og grape. En vin i fin balance og en ideel ledsager til skaldyrene eller som aperitif."
Tildelt flotte 5 stjerner * * * * *
Præmieret med den Franske Lilje der hædrer vine der
er særligt typiske og gode repræsentanter for de forskellige
franske vindistrikter.
www.vinavisen.dk
"Mild og læskende hvidvin med et godt billede af Sauvignon Blanc-druen. Vinen er tør og med en tilpas og forfriskende syre, der gør den velegnet til fisk og skaldyr. Den femte stjerne får den for den rimelige pris."
Tildelt maksimale 5 stjerner * * * * *