Baggrund


Fra Bourgogne til Whisky


Michel Couvreur grundlagde sit firma september 1951 i Bruxelles. Her var handlen udelukkende baseret på negociant salg af de fineste Bourgogner. I 1956 flyttede han til London med sin franske afdeling beliggende i Bouze les Beaune, som også idag fungerer som Couvreurs hovedsæde. I 1964 oprettede han en ny afdeling i Skotland (Brechin Castle) nær ved Dundee, hvorfra han opbyggede et stort klientel i det indflydelsesrige aristokrati. I 1978 begyndte Michel Couvreur for alvor at interessere sig for whiskybranchen, og flyttede til Meldrum House nær Aberdeen, der også idag udgør firmaets skotske adresse. Whiskyerne var målrettet på det schweisiske, franske og belgiske marked, og blev videresendt fra de toldkontrollerede kældre i Bouze les Beaune, hvorfra aktiviteterne omkring Couvreur whisky primært har været drevet siden.

Kontant Betaling

Michel Couvreurs politik har helt siden starten været bygget på selvfinansering. Ikke en eneste gang er der blevet lånt penge eller lignende, for kun derigennem er der 100% frihed til at vente på at produkterne ikke kan blive bedre. Selv ulasteligt klædt i jakkesæt, springer han op i sin gaffeltruck, for straks efter at fortælle at det er den eneste betalte i Bourgogne. Alle de andre leaser, lejer eller køber på afbetaling... "det har vi aldrig gjort". Couvreur kan ikke blot på sin kompromiløse holdning til kvalitet og på sin pengepolitik virke gammeldags, han har også først for nyligt skiftet sin gamle "computer" ud, som fyldte næsten halvdelen af kontoret i Bouze les Beaune.

Vand

I en tid hvor mange destillerier "nulstiller" deres vand, og derefter tilsætter forskellige mineraler for at få netop den type vand de har brug for, går Couvreur helt anderledes frem. Han har gennem flere år smagt forskellige typer kildevand fra det skotske højland, men først da han smagte på vandet fra Loch Kathrine, fandt han hvad han søgte. Nu importerer han vandet som han bruger til at reducerer alkoholindholdet i sine whiskyer med, til en pris af 12 kr. pr. liter!!. Couvreurs Grain whisky bliver tilsat vand fra Peatshill.

Mellem Skotland og Spanien

For de fleste vil det lyde underligt at netop Bouze les Baumes i Bourgogne skulle være det idelle hovedsæde for tilblivelsen af de fineste skotske whiskyer. For at forstå dette kræver det at man sætter sig ind i whiskyen tilblivelse. Couvreur sværger til den klassiske brug af sherry fade når han laver whisky. Det skal være friske fade, altså fade hvor for eksempel den søde oloroso sherry netop er tømt af, inden de bruges - det man kalder "fresh-filling". I dag er der ingen udover Couvreur der udøver denne praksis. Ofte står fadene tomme meget længe, og giver dermed mindre smag til whiskyen, andre bruger simpelthen fadene flere gange, hvilket igen giver endnu mindre karakter til whiskyen. Selv siger Couvreur at fresh-filling giver en whisky på 4-5 år en karakter som en 30 års whisky der har lagret på brugte fade. Derfor finder Michel Couvreur selv sine fade i Jerez, og får ved hjælp af Emilio Lustau adgang til ekseptionelle fade hos Alamacenistas, og fragter dem med sherry til kældrene i Bouze les Baune. Malt whiskyen som kommer fra Skotland opkøber Couvreur hos destillerierne. Gennem mange år har han i Skotland opbygget de bedste kontakter til de små destillerier, og køber kun de absolut bedste fade fra hvert af dem.. Efter 4 års lagring i Skotland må spiritussen kaldes whisky, og den fragtes så til modningkældrene i Bouze les Baune for enten at blive omhældt på sherryfade, eller at blive blandet med andre single single malts, til hans fremragende 12 års pure malt, der består af 54 enkelte maltwhiskyer. Bouze les Baune ligge altså, helt ideelt, præcis midt mellem Jerez og det skotske højland.

Med Michel Couvreurs egne ord om nydelse af whisky

Hverken på sin finesse, elegance, kompleksitet af sine dufte, eller på sin rundhed skal skotsk whisky misunde andre spiritusser som Cognäc, Armagnac, frugtbrændevine og forskellige brandies. Modsat leverer den sine aromaer både ved stuetemperatur, og nedkølet.
Gennem det sidste århundrede har skotsk whiskys succes været så markant at den på godt og ondt er blevet industriel. Den har ikke mistet sin sjæl, - førende whisky mærker er stadig korrekte- men conaisseurs og gastronomer over hele verd




A Vinstouw ApS - Krøjgaardvej 4 - 7400 Herning - Telefon 97 12 14 16 - E-mail vin@a-vinstouw.dk - CVR 13363641
American ExpressDankortDinerseDankortEuroCard / MasterCardMaestroVisa (3D-Secure)Visa Electron