Aloxe-Corton er en lille landsby i den nordlige ende af Cote de Beaune sub-regionen i Bourgogne.
Den er beliggende under Cote d'Or skrænten, lige nord for Beaune, i et af de tættest beplantede områder i regionen. Aloxe-Corton appellationen blev skabt i 1938 og den lille landsby Ladoix-Serrigny, lidt over en kilometer væk mod øst, er også inkluderet i appellationen opland.
Omkring en tredjedel af Aloxe-Cortons vinmarker har fået Premier Cru status, hvis navne er baseret på de Lieu-dit der allerede eksisterede. 1.cru markerne er placeret i en tynd strimmel mod vest og øst for landsbyen, på de nedre skråninger af Corton højen. Seks af Aloxe-Corton Premier Cru climats er faktisk inden Ladoix. Desuden lægger Aloxe-Corton jord til hovedparten af Corton Grand Cru markerne nedenfor Cortonhøjen.
Vinene er præget af den lokale terroirs røde, jernrige jord, også de der ikke er Grand Cru, hvilket giver ret mørke, tanniske, mineralske og krydrede vine med violer, skovbær, læder og jordagtige noter.